- Et sidste farvel..

Den 20. april 2011 sov min mor stille ind.
Hele familien var mødt op, da lægerne havde
fortalt os at nu var der ikke mere at gøre.
Vi fik sagt farvel, selvom det var meget hårdt.
Jeg kunne næsten ikke få presset ordene ud
af min mund da jeg græd så meget. Men hun
vidste hvad hun betød og alt jeg kunne sige var
at jeg elsker hende og altid ville det. Efter det
tog min mormor og morfar mig med hjem og her
har jeg så været i en uges tid. Jeg føler mig så
tom indeni og kan næsten ikke snakke. Derfor
udtrykker jeg mig her.. I den her blog. Som er
dedikeret til min mor. For hun er i sandhed den
bedste mor nogen sinde og jeg vil aldrig glemme
hende. ALDRIG. Tak for jeres kommentarer og
støtte. Men min mor var træt efter et års sygdom
og kunne ikke mere. Hun gav ikke op, hun var
en fighter. Men sygdommen lod hende ikke leve..

Du var så eventyrlysten og så glad. Du ville alle det
bedste og aldrig noget ondt. Hvis man var ked af det
kunne man bare komme hen til dig, starte en samtale
og du ville få en til at grine med det samme. Jeg er sikker
på at folk vil huske dig forevigt med et smil på læben.
En som dig er svær at finde, du var helt din egen. Jeg
elsker dig virkelig virkelig virkelig højt. Jeg tænker på
dig hver dag, hvert sekund. Jeg ved du er deroppe et
sted og kigger ned på mig og familien. Vi savner dig.

Intet er det samme uden dig.

♡ Annette Falk Mørkblomst
03.09.65 - 20.04.11

You'll always be in my heart

Kys din Anja

-

Dette indlæg er skrevet over flere dage, da det er
meget svært for mig at snakke om hendes død