Denne blog er dedikeret til min Mor. Hun er den mest fantastiske kvinde på denne jord. Hun lider af kræft og har måske ikke så længe igen. Jeg vil vise hende hvert ét indlæg for at håbe det giver hende håb og hun bliver længere. Be' en bøn for hende, tænd et lys - Hjælp mig med at give MIG håb. Jeg elsker min mor mere end noget andet.
Hej Anja. Jeg har fuldt lidt med i din blog, og det er virkelig rørende ting, du skriver til din mor. Jeg er en seksten-årig pige, der selv har været ude for det samme med min mor. Hun klarede sig igennem det hele, så jeg vil bare give en opmundtrende lille hilsen og sige, at jeg håber alt kommer til at forløbe godt! Jeg kan leve mig ind i, hvor slemt det må være at gennemgå sådan noget både for dig og din mor. Ingen personer fortjener at blive udsat for sådan en barsk ting, som enten at have kræft eller være pårørende. Held og lykke fremover!
- Hej Amalie. Tak for dit søde svar. Det er altid opmuntrende når folk siger sådan noget. Det giver mig håb. Jeg er glad på dig og din mors vegne, at I klarede den. Det handler ikke kun om, hvad kroppen kan klare, men også en psyke. Håber hun er helt ovenpå igen. Jeg har meget svært ved at have en normal hverdag, så den her blog er ligesom mit råb ud til omverdenen. Jeg kan ikke koncentrerer mig i skolen og derfor har jeg ikke været der i flere uger. Mine venner har ingen kontakt til mig og resten af familien ser vi aldrig, da min mor ingenting magter. Hun ligger ved mig lige nu og spiser lidt. Det er et godt tegn.
Det var da så lidt. Det er da det mindste, man kan gøre :-) Ja, nemlig. Ens venner må vide, at man ikke altid kan være på toppen, når man er pårørende til én, der lider af kræft. Jeg er ked af, at du ikke rigtig har kontakt til dine venner, men du må endelig(!) skrive, hvis du vil, hvis du har brug for at komme ud med noget eller bare skrive normalt. Jeg ved, hvilken stor træng man kan have til bare at snakke med en eller anden. Lige meget hvad det handler om (men du kan i hvert fald kontakte mig på min blog eller på Formspring). Hvor længe har det stået på?
Du skal ikke takke. Du får al min respekt for, at du kan holde til det og er åben om det. Jeg havde et problem med, at jeg lukkede mig lidt for meget inde i mig selv - men som sagt, jeg ønsker jer al held og lykke :-)
- Tusinde tak! Jeg vil endelig skrive, hvis jeg har brug for det. Så er der også en, der forstår mig. Ingen af mine venner forstår mig. Ja de kommer med støtte og siger at jeg kan komme til dem, men de kan slet ikke forstå hvad jeg går igennem... Det er bedre med en, der har været det samme igennem.
Jeg har ikke tid til at kontakte dem, da jeg har travlt med min mor... Har fået rigtig mange sms'er og kun fået svaret på to eller sådan noget. Der er så meget at forklare og så lidt tid. Min mor har brug for mig døgnet rundt - stort set, så mine venner må have tålmodighed med mig.
Hun har haft kræft i et års tid nu og det går op og ned som en rutsjebane hele tiden :-( Vi har lige været på hospitalet i et par dage, men er hjemme igen. Hun fik et anfald :-/ Lægen ville gerne have vi blev i flere måneder, men det havde min mor ikke lyst til og det måtte respekteres.. Det virkede også ret voldsomt at blive der i flere måneder. Vi er hjemme og hun har spist og har endda grinet! Det er fremskridt.
Det gør du bare :-) Nej, nemlig. Havde det på samme måde. De var søde til at spørge ind til mig, men det er desværre ikke helt det samme, som hvis ens venner har været det samme igennem som en selv...
Men det er da godt at høre, at de er der, så du ikke fuldkommen bliver glemt. Det er også vigtigt at have nogle, der lytter til en eller bare snakker om normale kedelige hverdagsting med en, som man tænker på noget andet!
Årh, det er også længe. Det med min mors var heldigvis ikke så længe, men er din mor i kemo-benhandlingen siden det har varet så længe? :-( Men du har vel også din far, som kan støtte dig, ikke?
Hej Anja.
SvarSletJeg har fuldt lidt med i din blog, og det er virkelig rørende ting, du skriver til din mor. Jeg er en seksten-årig pige, der selv har været ude for det samme med min mor. Hun klarede sig igennem det hele, så jeg vil bare give en opmundtrende lille hilsen og sige, at jeg håber alt kommer til at forløbe godt! Jeg kan leve mig ind i, hvor slemt det må være at gennemgå sådan noget både for dig og din mor. Ingen personer fortjener at blive udsat for sådan en barsk ting, som enten at have kræft eller være pårørende. Held og lykke fremover!
Hilsen,
Amalie.
- Hej Amalie. Tak for dit søde svar.
SvarSletDet er altid opmuntrende når folk siger sådan noget. Det giver mig håb.
Jeg er glad på dig og din mors vegne, at I klarede den. Det handler ikke kun om, hvad kroppen kan klare, men også en psyke. Håber hun er helt ovenpå igen.
Jeg har meget svært ved at have en normal hverdag, så den her blog er ligesom mit råb ud til omverdenen. Jeg kan ikke koncentrerer mig i skolen og derfor har jeg ikke været der i flere uger. Mine venner har ingen kontakt til mig og resten af familien ser vi aldrig, da min mor ingenting magter.
Hun ligger ved mig lige nu og spiser lidt. Det er et godt tegn.
Tak for din besked, endnu en gang.
Hilsen Anja.
Det var da så lidt.
SvarSletDet er da det mindste, man kan gøre :-)
Ja, nemlig. Ens venner må vide, at man ikke altid kan være på toppen, når man er pårørende til én, der lider af kræft. Jeg er ked af, at du ikke rigtig har kontakt til dine venner, men du må endelig(!) skrive, hvis du vil, hvis du har brug for at komme ud med noget eller bare skrive normalt. Jeg ved, hvilken stor træng man kan have til bare at snakke med en eller anden. Lige meget hvad det handler om (men du kan i hvert fald kontakte mig på min blog eller på Formspring). Hvor længe har det stået på?
Du skal ikke takke. Du får al min respekt for, at du kan holde til det og er åben om det. Jeg havde et problem med, at jeg lukkede mig lidt for meget inde i mig selv - men som sagt, jeg ønsker jer al held og lykke :-)
Kram.
- Tusinde tak! Jeg vil endelig skrive, hvis jeg har brug for det. Så er der også en, der forstår mig.
SvarSletIngen af mine venner forstår mig. Ja de kommer med støtte og siger at jeg kan komme til dem, men de kan slet ikke forstå hvad jeg går igennem... Det er bedre med en, der har været det samme igennem.
Jeg har ikke tid til at kontakte dem, da jeg har travlt med min mor... Har fået rigtig mange sms'er og kun fået svaret på to eller sådan noget. Der er så meget at forklare og så lidt tid. Min mor har brug for mig døgnet rundt - stort set, så mine venner må have tålmodighed med mig.
Hun har haft kræft i et års tid nu og det går op og ned som en rutsjebane hele tiden :-( Vi har lige været på hospitalet i et par dage, men er hjemme igen. Hun fik et anfald :-/ Lægen ville gerne have vi blev i flere måneder, men det havde min mor ikke lyst til og det måtte respekteres.. Det virkede også ret voldsomt at blive der i flere måneder.
Vi er hjemme og hun har spist og har endda grinet! Det er fremskridt.
Kram
Det gør du bare :-)
SvarSletNej, nemlig. Havde det på samme måde. De var søde til at spørge ind til mig, men det er desværre ikke helt det samme, som hvis ens venner har været det samme igennem som en selv...
Men det er da godt at høre, at de er der, så du ikke fuldkommen bliver glemt. Det er også vigtigt at have nogle, der lytter til en eller bare snakker om normale kedelige hverdagsting med en, som man tænker på noget andet!
Årh, det er også længe. Det med min mors var heldigvis ikke så længe, men er din mor i kemo-benhandlingen siden det har varet så længe? :-(
Men du har vel også din far, som kan støtte dig, ikke?
Ej, hvor godt! Det er jeg glad for at høre :-)
Kram.