Hvis du vil følge mere med i mit liv, så kig forbi min nye blog,
som handler om mit liv efter tabet af mit livs lys - min mor.
Du kan finde den her http://anja-moerkblomst.blogspot.com/
- Anja's liv.
Denne blog er dedikeret til min Mor. Hun er den mest fantastiske kvinde på denne jord. Hun lider af kræft og har måske ikke så længe igen. Jeg vil vise hende hvert ét indlæg for at håbe det giver hende håb og hun bliver længere. Be' en bøn for hende, tænd et lys - Hjælp mig med at give MIG håb. Jeg elsker min mor mere end noget andet.
mandag den 6. juni 2011
tirsdag den 3. maj 2011
- Et sidste farvel..
Den 20. april 2011 sov min mor stille ind.
Hele familien var mødt op, da lægerne havde
fortalt os at nu var der ikke mere at gøre.
Vi fik sagt farvel, selvom det var meget hårdt.
Jeg kunne næsten ikke få presset ordene ud
af min mund da jeg græd så meget. Men hun
vidste hvad hun betød og alt jeg kunne sige var
at jeg elsker hende og altid ville det. Efter det
tog min mormor og morfar mig med hjem og her
har jeg så været i en uges tid. Jeg føler mig så
tom indeni og kan næsten ikke snakke. Derfor
udtrykker jeg mig her.. I den her blog. Som er
dedikeret til min mor. For hun er i sandhed den
bedste mor nogen sinde og jeg vil aldrig glemme
hende. ALDRIG. Tak for jeres kommentarer og
støtte. Men min mor var træt efter et års sygdom
og kunne ikke mere. Hun gav ikke op, hun var
en fighter. Men sygdommen lod hende ikke leve..
Du var så eventyrlysten og så glad. Du ville alle det
bedste og aldrig noget ondt. Hvis man var ked af det
kunne man bare komme hen til dig, starte en samtale
og du ville få en til at grine med det samme. Jeg er sikker
på at folk vil huske dig forevigt med et smil på læben.
En som dig er svær at finde, du var helt din egen. Jeg
elsker dig virkelig virkelig virkelig højt. Jeg tænker på
dig hver dag, hvert sekund. Jeg ved du er deroppe et
sted og kigger ned på mig og familien. Vi savner dig.
Intet er det samme uden dig.
♡ Annette Falk Mørkblomst
Hele familien var mødt op, da lægerne havde
fortalt os at nu var der ikke mere at gøre.
Vi fik sagt farvel, selvom det var meget hårdt.
Jeg kunne næsten ikke få presset ordene ud
af min mund da jeg græd så meget. Men hun
vidste hvad hun betød og alt jeg kunne sige var
at jeg elsker hende og altid ville det. Efter det
tog min mormor og morfar mig med hjem og her
har jeg så været i en uges tid. Jeg føler mig så
tom indeni og kan næsten ikke snakke. Derfor
udtrykker jeg mig her.. I den her blog. Som er
dedikeret til min mor. For hun er i sandhed den
bedste mor nogen sinde og jeg vil aldrig glemme
hende. ALDRIG. Tak for jeres kommentarer og
støtte. Men min mor var træt efter et års sygdom
og kunne ikke mere. Hun gav ikke op, hun var
en fighter. Men sygdommen lod hende ikke leve..
Du var så eventyrlysten og så glad. Du ville alle det
bedste og aldrig noget ondt. Hvis man var ked af det
kunne man bare komme hen til dig, starte en samtale
og du ville få en til at grine med det samme. Jeg er sikker
på at folk vil huske dig forevigt med et smil på læben.
En som dig er svær at finde, du var helt din egen. Jeg
elsker dig virkelig virkelig virkelig højt. Jeg tænker på
dig hver dag, hvert sekund. Jeg ved du er deroppe et
sted og kigger ned på mig og familien. Vi savner dig.
Intet er det samme uden dig.
♡ Annette Falk Mørkblomst
03.09.65 - 20.04.11
You'll always be in my heart
Kys din Anja
-
Dette indlæg er skrevet over flere dage, da det er
meget svært for mig at snakke om hendes død
meget svært for mig at snakke om hendes død
fredag den 22. april 2011
lørdag den 16. april 2011
lørdag den 9. april 2011
- Mobning?!
Jeg loggede på Facebook idag - Jeg har ikke været på siden februar,
så ville lige tjekke. Men så straks jeg får logget ind skriver en "ven" på
chatten og nærmest mobber mig med min mors sygdom og at det er fuldt
fortjent at det sker for hende. Jeg knækkede fuldstændig sammen og loggede
af før jeg nåede at skrive til nogen af mine venner. Jeg løb grædende ind
til min mor, som med det samme havde sine arme åbne til mig. I flere timer
lå vi bare sammen og snakkede om de dage, da jeg var lille og alting var så let.
Jeg har heller ikke blogget i et par dage, fordi vi var på hospitalet - igen :-/
Det tyder ikke så godt, men min mor har fået ny medicin, så hun har været i
ret godt humør siden hun kom hjem..
Nu vil jeg gå i seng. Imorgen venter endnu en hård dag.
så ville lige tjekke. Men så straks jeg får logget ind skriver en "ven" på
chatten og nærmest mobber mig med min mors sygdom og at det er fuldt
fortjent at det sker for hende. Jeg knækkede fuldstændig sammen og loggede
af før jeg nåede at skrive til nogen af mine venner. Jeg løb grædende ind
til min mor, som med det samme havde sine arme åbne til mig. I flere timer
lå vi bare sammen og snakkede om de dage, da jeg var lille og alting var så let.
Jeg har heller ikke blogget i et par dage, fordi vi var på hospitalet - igen :-/
Det tyder ikke så godt, men min mor har fået ny medicin, så hun har været i
ret godt humør siden hun kom hjem..
Nu vil jeg gå i seng. Imorgen venter endnu en hård dag.
søndag den 3. april 2011
- Lægen & hospitalet.
De sidste par dage har jeg været med min mor
til lægen og derefter har hun været indlagt i et par
dage. Åbenbart gik det ikke så godt, som vi troede :-((
Men vi er hjemme igen nu og det går lidt op ad igen.
Vi har spist jordbær og haft stearinlys tændt hele aftenen.
Det var rigtig hyggeligt, men nu er jeg også helt smadret
og skal i seng... Håber I havde en god weekend.
til lægen og derefter har hun været indlagt i et par
dage. Åbenbart gik det ikke så godt, som vi troede :-((
Men vi er hjemme igen nu og det går lidt op ad igen.
Vi har spist jordbær og haft stearinlys tændt hele aftenen.
Det var rigtig hyggeligt, men nu er jeg også helt smadret
og skal i seng... Håber I havde en god weekend.
tirsdag den 29. marts 2011
Det er bedst, når du er her
- Lige nu sidder jeg ved min mor og spiser toast sammen med hende.
Hun kan bedst lide, når vi spiser sammen... Ellers vil hun ikke. :-/
Det er faktisk meget hyggeligt bare at sidde og spise med hende og
jeg fik presset et smil eller to frem på hendes læber.
Hun har det godt i dag, lad os håbe hun har det ligesådan imorgen.
Jeg krydser mine fingrer for dig mor. Hver dag.
Hun kan bedst lide, når vi spiser sammen... Ellers vil hun ikke. :-/
Det er faktisk meget hyggeligt bare at sidde og spise med hende og
jeg fik presset et smil eller to frem på hendes læber.
Hun har det godt i dag, lad os håbe hun har det ligesådan imorgen.
Jeg krydser mine fingrer for dig mor. Hver dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)